Vil du være en bedre leder så læs!

Ledere skal kunne bevare overblikket over komplekse og intense situationer. Og man kan faktisk forøge sin evne til at kunne forstå og fortolke situationer ved at læse.

Faglitteratur såvel som skønlitteratur.

Andre ledere før dig har oplevet at skulle beslutninger, der ville få afgørende indflydelse på folks liv. Mennesker har oplevet tragedier og successer, de har søgt og nogle har fundet svar.

Bøger er et vindue til at anskue verden med en forfatter eller fortællers øjne i en periode. Og det skulle gerne give dig inspiration til dit lederskab, og træne din evne til at overskue komplekse problemstillinger fx ved at kunne sige “det minder mig om noget jeg har læst”.

Lad mig give dig nogle eksempler:

Dybde: Faglitteratur i egen branche

I enhver branche findes en mængde faglitteratur, som man som leder bør læse. Et sted at starte er de oftest citerede værker i den faglitteratur, der har været en del af din træning. Er man blevet leder uden træning, så spørg en kollega eller søg selv efter selvbiografier skrevet af nogle af de store i din branche.

Og læs selvfølgelig de obligatoriske videnskabelige artikler inden for feltet.

Særligt som ung eller ny leder, bør man fokusere sin læsning på faglig dybde. Det giver ballast og erfaringerne andre måtte have gjort vil være lettere at overføre til praksis end mere abstrakte læsning.

I Afghanistan læste jeg sovjetiske erfaringer i deres oprørskamp mod mujahedinerne og ditto mujahedineres erfaringer. De sovjetiske tropper havde en række af de samme udfordringer i 1980´erne, som vi havde i 2009; og de havde kun succes med få typer af operationer. Nogle af dem forsøgte vi at kopiere i mindre skala. Fx at efterlade mindre styrker skjult når vi andre forlod området. Samme fremgangmåde havde en amerikansk delingsfører haft succes med i Vietnam. Hans erfaringer var også skrevet ned.

Nogle vil her mene at teknologien ændrer vores måde at føre krig på. Og at gårdsdagens erfaringer ikke et noget værd i nutiden. Det er muligt at vi i dag har nogle andre teknologiske midler, men krigens natur er den samme som min oldefar oplevede som sønderjyde i første verdenskrig. Det samme gør sig gældende i mange andre brancher.

Bredde: Faglitteratur i andre brancher

Når du har fået et godt fagligt ståsted i din egen branche, så udvid til andre. Læs om danske eller udenlandske erhvervsledere, statsmænd eller militærstrateger. Læs om sportsfolk, musikere eller andre kunstnere. Ellers læs om virksomheder eller organisationer.
Alt sammen med to spørgsmål i baggrunden: hvad kan jeg lære af det her? Hvordan kan jeg anvende disse ideer i min praksis?

Når man læser andre brancher bliver det sværere at anvende erfaringerne direkte. Det kræver eftertænksomhed og en del af de bøger man får læst, må man sætte på hylden igen uden det store udbytte.

Jeg læste selv en bog om hvordan japanske bilproducenter producerede biler, i en periode hvor jeg var ansvarlig for planlægningen af uddannelsen for 200 soldater. Her kunne jeg overføre principper fra denne lean-produktion direkte til “produktionen” af soldater. Blandt andet kunne arbejdstiden reduceres ved at skære en mængde ventetid bort.

Læsningen i andre brancher kan anvendes til netop det: til at udfordre den gængse måde at tænke i ens egen branche. Det betyder ikke at det man gør og har gjort er forkert, man får bare lejlighed til at tænke over det og inspiration til at afprøve noget nyt eller man bliver bekræftet i at den måde man hele tiden har gjort fortsat er god.

Forståelse for og indsigt i andres livsførelse: Skønlitteratur

”1984 af George Orwell” siger den irakiske tolk og peger på min bog.

Vi sidder alene i en pansret mandskabsvogn i den sydlige del af Irak. Jeg læser i skyggen, mens nogle af de andre danske soldater hjælper de irakiske gennemsøge biler for våben.

”Ja, den er spændende”, svarer jeg. ”Har du læst den?”

”Nej, jeg har ikke læst hele 1984, kun uddrag. Men vi læste ’Kammerat Napoleon’ på universitet, da jeg studerende engelsk inde i Basra”.

Orwell´s roman om et totalitært styre blev min og min irakiske tolks fælles reference ramme for at tale om hvordan det var at leve under Saddams styre.

Virkeligheden var for uvirkelig til at forklare direkte.

Skønlitteraturen giver mulighed for at opleve en helt anden verden i en periode. Man kan få et andet køn, en anden alder og helt andre muligheder. Man kan befinde sig på bunden af samfundet eller i toppen. I skønlitteraturen er følelserne mere udtalte end i faglitteraturen. Her har hovedpersonen ikke noget image at tænke på. Det er i orden at være uperfekt. I den forstand er skønlitteraturen måske mere virkelig end faglitteraturen er.

Skønlitteraturen giver indblik i hvor mangfoldige liv vi mennesker kan vælge af leve. Hvilke følelser og passioner der blander sig med rationaliteten. Og som ledere leder vi netop sådanne mennesker. Vores medarbejdere er ikke fuldstændigt rationelle mennesker. Vi leder mennesker med følelser, tanker og drømme.

Skønlitteraturen kan give os ideer om hvor de kommer fra og hvor de er på vej hen.

Mening: Filosofi eller religiøse tekster

Mennesket har altid søgt efter mening. Filosofiske såvel som religiøse tekster beskæftiger sig med netop det: mening i tilværelsen. De spørger til eller dikterer vores grundlæggende antagelser. Oven på disse antagelser bygger vi vores øvrige teorier og forestillinger om verden.
Det kan være diskutioner om fx livets mening eller om rigtige eller forkerte handlinger. Om det gode, det sande og det skønne. Højtsvævende og abstrakt måske, men det er min erfaring, at det kan hjælpe til med at få indstillet sig eget indre kompas, og forståelsen af hvad der er rigtigt og forkert; hvilke mål der er værd at stræbe efter, og hvilke der ikke er.

Man kan også i sin lederrolle kaste sig over ledelses- og managementlitteratur, men her skal man huske, at de teorier netop baserer sig på et bestemt filosofisk ståsted. Et godt sted at starte allerede inde man køber bogen er at kigge i bibliografien. Hvis der refereres til en række bøger hvis grundlæggende antagelser du ikke deler, så lad den stå.

Underholdning eller ideer: Blogs, debatindlæg og artikler

De artikler du finder på Google eller via dit LinkedIn eller Facebook feed betragter jeg som underholdning. De mest interessante er dem, der skaber ideer eller stof til eftertanke. Af de mange artikler der dukker op i mit feed er det langt de færreste, der evner det. De få der gør inspirerer oftest til handling: til at læse en bog, til at læse en baggrundsartikel eller til at undersøge skribentens baggrund og læse mere af samme person. Det er i al beskedenhed også min ambition med denne blog.

Fordi læsningen sådanne steder har en tendens til at bliver overfladisk, nyder jeg personligt at læse artikler og skribenter der udfordrer min egen måde at tænke på; som stiller andre spørgmsål end jeg selv ville stille. Det gør, at jeg tvinges til at læse dybere og tage stilling.

Læs med fokus på handling

Læsning skal have et underholdende element. Jeg kan godt tvinge mig igennem faglige artikler, som er skrevet kluntet, men jeg vil gerne have en medrivende historie, når jeg læser. I baghovedet har jeg ofte spørgsmålene (1) hvad kan jeg lære og (2) hvordan anvender jeg dette i min praksis.

Således har det meste af min læsning et fokus mod praksis, samtidig med at jeg kan nyde læsningen som en aktivitet med værdi i sig selv.

 

 

Jeg har samlet nogle af de bedste bøger jeg har læst i de forskellige kategorier herunder:

Erwin Rommel: Infantry attacks
James A. McDonough: Platoon Leader
J.F.C. Fuller: The generalship of Alexander

James P. Womack, Daniel T. Jones, og Daniel Roos: The Machine That Changed the World
Tim Ferris: The Four Hour Work Week
Andre Agassi: Open

George Orwell: 1984
Eric Maria Remarque: Intet nyt fra vestfronten
Orson Wells: Brave New World

Friedrich Nietzsche: Götzen-Dämmerung (Afgudernes ragnarok eller hvordan man filosoferer med hammeren)
Aristoteles: Etikken
Markus Afrelius: Meditationer

Carrying the gun (update 05 MAR 2017: bloggen er desværre nedlagt)
Early Retirement Extreme
Se hvad jeg læser i mit twitterfeed