Skytten ligger med fingeren på aftrækkeren. Der er 400 meter ud til målet. Det er intet problem for at ham ramme. Han skal til at skyde, da talibaneren tager et lille barn op foran sig.

 

Når vi herhjemme diskuterer de udsendte danske soldaters handlinger, så sker det ofte ud fra konventioner og direktiver; var handlingen lovlig eller ej? Men for soldaten på jorden, er det ikke nok at forholde sig til om en given handling er lovlig eller ej. Der skal et helt sæt etiske overvejelser til. At en handling er lovlig, betyder ingenlunde at den skal udføres.

 

Se dig selv i spejlet

I yderste konsekvens kan soldaten blive sat i situationer, hvor han skal kunne tage andre menneskers liv. Det kræver at handlingen giver mening. Den skal ikke bare være lovlig, soldaten skal også kunne se sig selv i spejlet efterfølgende.

 

Kan jeg leve med det?

Under mine udsendelser til Irak og Afghanistan, havde vi ikke et formaliseret sæt etiske overvejelser ovenfra. Jeg havde derfor lavet mit eget regelsæt, som jeg styrede magtanvendelsen efter:

• for overhoved at overveje om den skulle udføres skulle handlingen give en gevinst på kort og på langt sigt
• handlingen skulle være lovlig i forhold til vores mandat
• soldaten, der trykkede på aftrækkeren skulle kunne leve med sig selv bagefter. Derfor var det ham, der ultimativt træf beslutningen om at skyde eller ej.

Jeg havde  tillid til at soldaterne træf den bedste løsning i situationen og at jeg bakkede deres beslutninger op efterfølgende. Desuden forsøgte jeg at italesætte handlingen som en fælles aktion. At en soldat havde skudt, betød at delingen havde været indsat samlet. Og delingens handlinger var mit ansvar.

 

Hvor kommer etikken fra?

Når nu jeg alligevel kunne sammensætte et regelsæt til mine soldater, så skyldes det min og mine soldaters helt almindelige moral og etik. En etik som kulturelt har sine rødder i kristendommen og bl.a. i de 10 bud. En afvigelse fra hvad der er normalt og accepteret her i Danmark havde jeg selv behov for at sanktionere etisk. Det var min vurdering at soldaterne også ville have gavn af det samme. Derfor blev modellen til.

 

En model til etiske overvejelser

I december 2008 udkom bogen Militær etik og ledelse i praksis. I bogen er der gennemført interview med soldater, der har stået i forskellige etiske dilemmaer. Det kom den etiske lakmustest ud af.

 

Den etiske lakmustest

Modellen for de etiske overvejelser i Forsvaret sigter nu på at svare. Tre følgende spørgsmål:

• er det lovligt?
• er det hensigtsmæssigt?
• kan jeg leve med det?

 

Metoden fungerer som en trafiklysmetode, hvor soldaten skal kunne svare ja til alle tre spørgsmål. I forhold til min egen definerede metode, så indeholder denne også spørgsmålet: er det hensigtsmæssigt?

Jeg har efterfølgende overvejet hvor dette spørgsmål var i min forståelse. Svaret var at det lå inden de to spørgsmål. Inden vi overhoved kunne overveje om vi skulle skyde, så skulle det være hensigtsmæssigt.

Metoden sikrer at beslutninger stadig har deres rod i hvem soldaterne er, det samfund de repræsenterer og den opgave de er sendt ud for at løse. Modsat må jeg som leder også have tiltro til at soldaterne træffer de rigtige beslutninger. Og jeg må bakke dem op når de bliver udsat for kritik.

 

Teoretisk baggrund for den etiske lakmustest

Metoden har sin rod i den normative etik. Den etik, der forsøger at finde frem til hvad den rigtige eller den forkerte handling er. Den rummer tre retninger, som hver er indholdt i et af de tre spørgsmål:

• pligtetik
• konsekvensetik
• dydsetik

 

Pligtetik (Deontologi)- er det lovligt?

Pligtetikken har bl.a. Imanuel Kant (1724 – 1804) som fortaler. Fornuften opstiller et regelsæt, som skal overholdes for alles bedste. Handlingens moralske værdi ligger i hensigten, og værdien er uafhængig af handlingens konsekvenser. Vi handler, som vi ønsker at andre vil handle over for os, og de vedtagne regler er ikke bøjelige. Hvis buddet “du må ikke slå ihjel” er gældende, så vil en afgivelse i følge pligtetikeren aldrig kunne retfærdiggøres, end ikke i selvforsvar.

For den udsendte soldat vil reglerne være defineret i form af konventioner og regler for magtanvendelse. Det udmynter sig i et soldatens kort hvor reglerne er gjort så konkrete, at soldaten kan forholde sig til dem.

 

Konsekvensetik (Teleologi) – er det hensigtsmæssigt?

Filosoffen John Stuart Mill (1806-1873) var fortaler for at det var handlingen og den konsekvens og ikke hensigten man skulle overveje. Den etiske korrekte handling i Mills perspektiv, er derfor den handling som skaber mest nytte for det største antal mennesker. På den måde kan handlinger siges at være etisk rigtige i en situation, mens den samme handling vil være forkert i en anden.

For soldaten på jorden må en vurdering af hensigtsmæssigheden i en beslutning være et forsøg en analyse af de mulige konsekvenser. Der er konsekvenser nu og her, men der kan også være konsekvenser på langt sigt, som både kan kvalificere og/eller diskvalificere en løsning.

 

Dydsetik – kan jeg leve med det?

Dydsetikken vender sin fokus ind mod den person, som træffer beslutningen. Vi kunne også kalde den den personlige etik.

• Er beslutningen ret for mig?
• Vil jeg kunne se mig selv i spejlet efterfølgende?

Filosoffen Aristoteles (384 fvt. – 322 fvt.) argumenterede for at dydens vej var ikke at gå til yderligheder; det gode menneske skulle så at sige blive midt på dydens smalle stig. Og det dydige menneske ville gøre gode handlinger.

For soldaten kan særligt dydsetikken være svær at definere, da den jo handler om personen. Det der er rigtig for mig, er måske forkert for den næste. En ting jeg selv har oplevet er at dydsetikken ændrer sig sammen med missionen. Jo længere tid man er indsat des mere hårdkogt bliver man.

 

Etiske overvejelser gør det lettere for sig selv

Der er et behov for at soldater er rustede til at gennemførelsen overvejelser. Jeg vil argumentere for sig andre brancher også kunne have gavn af at implementere en etisk lakmustest. At der også er overvejet for de etiske forhold inden en given opgaveløsning vil gøre den lettere at forklare udfaldet bagefter; for soldaterne, for pressen for for dig selv.

 

Du kan selv prøve at bruge den etiske lakmustest på et af de dilemmaer, som jeg selv oplevede i Afghanistan i 2009. Indslaget er produceret i samarbejde med Ungdommens Røde Kors til brug for deres undervisning i krigens regler. Du finder indslaget her.

Vil du læse mere?

• Bogen militær ledelse og etik i praksis, Forsvarsakademiet 2008