Fire kendetegn ved den gode militære leder i kamp

I krig er alt kaos. Fjenden handler uforudsigeligt, meldingerne fra dine soldater kan være ufuldkomne, ordre oppefra kan være modstridende og du risikerer dit eget og dine soldaters liv. De ledere, som klarer sig bedst i kamp, er de ledere som formår at navigere i kampens kaos; trodse faren og træffe rationelle og rigtige beslutninger.

Den gode leder i kamp

Soldater i kamp på vej over åbent terræn. Anden soldat i rækken er en af mine gruppeførere. Et eksempel på hvordan man leder ved det personlige eksempel. Afghanistan 2009.

Der er særligt fire ting som kendetegner den gode leder i krig:

  • Leder ved det personlige eksempel
  • Kan holde hovedet koldt i pressede situationer
  • Kan håndtere uvished og kaos
  • Holder sin opgave for øje og kender formålet

 

Leder ved det personlige eksempel

Den leder som leder sine soldater ved det personlige eksempel opnår hurtigt autoritet nedefra, og vil på denne måde skabe følgeskab. Et følgeskab baseret alene på rollens autoritet vil hurtigt smuldre. Ved at lederen fysisk selv placerer sig der hvor det er sværrest, vil til enhver tid indgyde stor respekt hos soldaterne. Du kan selv tænke på eksempler fra krigshistoren i film du har set: Mel Gibsons placering som Braveheart i filmen ved samme navn fx.

Jeg har gentagne gange i både Irak og Afghanistan selv oplevet at soldater har tøvet med en handling: en bevægelse under beskydning eller åbne ild mod fjenden. Måske har det bare været millisekunder, men nok til at registrere det. Ved at jeg åbner ild sammen med dem, eller bevæger mig sammen med dem, så øger jeg sandsynligheden for at de alle følger med. Det eneste måde at optimere det er ved konsekvent at bruge det personlige eksempel til at gå forrest. Ved at bruge den bedste kommando en militær leder kan give: Efter mig!

 

Kan holde hovedet koldt i pressede situationer

Store dele af kampen kan forberedes inden indsættelse. Ved at søge viden om hvordan kampen opleves, føles og opleves kan lederen anvende teknikken visualisering. Man forestiller sig kampen. Hvordan den kan udvikle sig og tænker forskellige scenarier igennem for sig selv. Hvordan vil jeg reagere?

Under kampen handler det om ikke at gå i panik: vejrtrækket og fysiske reaktioner er indikatorer på at det er ved at ske. Høj puls, tunnelsyn, nedsat eller skærpet hørelse er tegn på at du ikke længere er i stand til at træffe rationelle beslutninger. Kuren er enkel: Træk vejret. Du skal bringe dig selv tilstede i nuet. Kryb i dækning. Træk vejret dybt ind gennem næsen og helt ned i lungerne. Pust ud via munden. Koncentrer dig om tre vejrtrækninger. Dernæst tilbage i kampen.

Læs også: Var du aldrig bange? Hvordan man modvirker frygt i kamp

 

Kan håndtere uvished og kaos

Evnen til at håndtere kaos og til ikke at træffe beslutninger er en overset kompetence. Den gode leder beskrives ofte som handlekraftig, men det er lige så vigtigt at vide hvornår han ikke skal handle. Det kompetence kaldes negativ formåen.

At håndtere kaos handler for mig om at fokusere på det som er, og det om jeg ved. At være tilstede i nuet, fokusere på det jeg ved, på min opgave og på mine soldater har været mine midler til at agere i kaos. Desuden ved jeg at den fjende jeg står over for også skal agere i kampens kaos.

 

Holder sin opgave for øje og kender formålet

Uanset hvad der sker, så må lederen fokusere på sin opgave. Selv når der er sårede eller dræbte soldater, så kommer opgaven først. Jeg oplevede selv under et angreb i Afghanistan at en af mine maskingeværskytter blev såret. Jeg havde hele min deling i stilling og min første tanke var: Shit, nu mangler jeg et maskingevær! Tanken virker måske kold og kynisk, men i kamp er det helt korrekt bevarelse af fokus. Jeg havde sygehjælpere, som kunne give ham den bedst muligt behandling. Min opgave var stadig at lede delingen. Nu var vi ikke længere 30 til at slås men 29, og opgaven var stadig at afvise Talibans angreb. Gjorde vi ikke det ville ingen af os overleve.

Lederen må ydermere kende formålet med sin opgave. Midt i kaos opstår der også muligheder. Når situationen ændrer sig kan ordrer blive forældede, og nogle gange er der rigtige ikke at følge en ordre. Den militære leder skal skulle turde tage initiativ til at udnytte pludselig opståede muligheder: en blottelse af fjendens flanker udnyttes til at føje fjenden tab, et gennembrud til at bringe ham ud af balance eller forfølgelse af en flygtende fjende. Det kan han kun hvis han har et indgående kendskab til den overordnede plan, til formålet med kampen og til sin egen og sine naboers opgaver.

 

Opsamling på de fire ting som kendetegner den gode leder i kamp

  • Leder ved det personlige eksempel
  • Kan at hovedet koldt i pressede situationer
  • Kan håndtere uvished og kaos
  • Holder sin opgave for øje og kender formålet