Klap-klap-klap.

De skarpe smæld fra projektilerne lyder som knaldperler, da de bryder lydmuren tæt omkring mig.

Jeg kaster mig ned mod jorden og skyder igen. Efter 10 skud kigger jeg rundt. Soldaterne er i stilling. Sammen med min signalmand løber jeg frem til forreste gruppe for bedre at kunne se hvad der foregår.

Jeg kan mærke, at mit hjerte hamrer afsted.

Kampens vilkår

For soldater har de grundlæggende vilkår altid været de sammen, som da soldater kæmpede med skjolde og spyd. Soldaten skal kunne håndtere sin egen frygt for at miste livet, han kan se kammerater blive dræbt og lemlæstet og han skal stadig kunne reagere effektivt.

For den militære leder er det ikke anderledes. Han skal ydermere træffe rationelle beslutninger, som kan være afgørende for liv eller død.

 

Frygt er et grundvilkår

”Affraid you will be” – Master Yoda

Der findes to slags soldater; dem der indrømmer, at de har været bange og dem der lyver. Vi reagerer fysisk på at vores liv er truet. Den naturlige stressreaktion er sund. Den sætter kroppen i et alarmberedskab, hvor den kan yde det maksimale fysisk. Men reaktionen har også en bagside. Jo højere stressniveauet er; des dårligere bliver vi mennesker til at træffe rationelle beslutninger.

Målet er ikke at blive sin frygt kvit. Målet er at kunne erkende den, acceptere den og kunne fungere effektivt selvom den er tilstede.

 

Stress indvirkning på kroppen

I det øjeblik der bliver skudt efter en frigiver kroppen store mængder adrenalin. Det er det stof, som sætter kroppen i alarmtilstand. Blodet flyder til de store muskelgrupper i ben og overkrop, puslen stiger kraftigt og tilsikrer, at vi fysisk er i stand til at yde det maksimale.

Adrenalin og den høje puls har også den bivirkning at det hæmmer vores evne til at tænke rationelt: Du kan selv prøve at gennemskue din selvangivelse næste gang du træner hårdt.

 

Pulsens indvirkning på kroppen

Den amerikanske oberst løjtnant Dave Grossman har i bogen On Combat beskrevet

hvordan soldatens puls under kamp har indvirkning på kroppen og hjernens evne til at fungere. Han inddeler puslen i  fem zoner som vist til højre. Hvid, gul, rød, grå og sort:

• Når pulsen stiger over 115 bpm begynder vores finmotoriske evner at aftage
• Når pulsen stiger over 145 bpm begynder vores grovmotoriske evner at aftage
• Når pulsen stiger til over 175 bpm befinder soldaten sig i det sorte område. Her hæmmes evnen til at tænke rationelt, man kan opleve at gå i stå, tunnelsyn, opkast, ufrivillig vandladning mv.

Man kan sige at jo højere pulsen er des mere vil kroppen reagere per instinkt. Det er det instinkt, der ikke altid er rationelt.

Grossman pointerer at den røde sone er den optimale for soldater i kamp. I den grå zone kan soldaterne kun udføre handlinger, som er standardiserede og indøvede; den sorte zone er direkte skadelig.

 

Træk vejret og få overblikket

Håndtering af angst under kamp handler derfor om at håndtere sin puls. Man må være opmærksom på de reaktioner kroppen har for at kunne modvirke dem. Jeg oplevede ofte at få tunnelsyn under kamp – jeg vidste også at min evne til at træffe rigtige beslutninger var udfordret når det skete. Jeg dukkede hovedet og tog tre dybe vejrtrækninger, inden jeg begyndte at overveje for den næste beslutning.

 

Instinkt

I nogle situationer, er det ikke muligt først at tage en dyb indånding inden man handler. Når man kommer under beskydning, skal der handles med det samme. De reaktioner man forventer af soldater i kamp er baseret på standarder, som indøves igen og igen. Princippet kendes også fra selvforsvar. Bestemte bevægelser øves indtil de sidder på rygraden; reaktioner som lagres her kan nemlig stadig udføres selvom pulsen er meget høj.

 

Det tager lang tid at programmere et sådant instinkt ind i kroppen, og det tager lang tid at aflære det igen. Det er derfor, jeg stadig kan mærke en trang til at kaste mig ned på jorden, når jeg hører høje knald i nærheden.

 

Forberedelse

Den bedste måde at forberede sig på kamp er ved at øve. På den måde får soldaterne afprøvet deres egne færdigheder, de får tillid til sig selv, til hinanden og til dig som leder.

• Kend dig selv

  Du kan godt sige noget om hvordan du vil reagere på ekstremt pres. Du kan nemlig træne ved at udsætte sig selv for moderat pres. Prøv at give dig i kast med ting, som du føler ubehag ved. For mig er det klatring og dykning. Både under vand og i højden føler jeg mig usikker – og den reaktion kroppen har kan jeg genkende i kamp også.

• Kend dit team

  Udsæt dit team for strabadser, der er hårdere end du vil forvente i den rigtige indsættelse. Det er langt bedre at falde igennem hjemme på en øvelse, end det er i kamp.

• Vær i god form

  Det er pulsen, der er afgørende for hvordan du håndterer stress i kamp. Ved at være i god form sikrer du kroppens evne til hurtigt at kunne hæve og sænke pulsen. Det kan give dig det overskud du skal bruge til at træffe de rigtige beslutninger i kamp.

• Hav styr på dine standarder

  Fordi frygt og stress er et grundvilkår i kampen, så kræver det at teamet har styr på sine standarder. De manøvrer du vil gennemføre skal være enkle og standardiserede. Formidlingen skal være standardiseret i samme grad som udførslen. Den eneste måde at nå hertil er ved at øve. Igen og igen.

Breaking point

Jeg har endnu ikke oplevet ikke at kunne reagere rationelt i kamp – men jeg har haft soldater som ikke kunne. Som fx har kastet geværet fra sig fordi en kammerat blev såret. Frygt er en smitsom sygdom, som kan ødelægge hele enheder på ingen tid. Det er derfor af afgørende betydning, at frygten ikke får lov til at brede sig. Det skal du som leder med alle midler tilsikre dig.

 

Men vi har alle et breaking point. At man har oplevet ikke at kunne reagere under kamp gør os ikke til dårlige mennesker. Det viser netop, at vi er mennesker. Der er ingen grund til at skjule at man har haft en reaktion, der er menneskelig. Det kan ske for os alle. Vejen frem er at tale om det, evaluere det, og så ellers komme op på hesten igen.

 

Træning er nøglen til at kunne fungere effektivt i kamp

Jeg har ligget søvnløs natten forud for et stort angreb i Afghanistan, jeg har mærket mine ben ryste under mig efter at have angrebet en bygning – men under kamp har kroppen reageret som den skulle. Det skyldes træning. Bevægelser, reaktioner og kommandoer trænet i en uendelighed.

“In combat you do not rise to occasion, you sink to the level of your training.”

– Dave Grossman

Det er nøglen til at kunne fungere effektivt i kamp.

 

Fakta om puls:

• Maksimale puls er bestemt af alder og genetik. Man kan ikke øge sin maksimale puls ved træning. Du kan udregne din teoretiske makspuls ved at trække din alder fra 220.
• Hvilepuls falder typisk mellem 60 og 100 bpm. For folk i god form kan den være helt ned til 40 bpm.