I december 2012 blev jeg kontaktet af Louise Berg Petersen, journaliststruderende  på Danmarks medie- og journalisthøjskole i Aarhus. Hun ville skrive en artikel til sin eksamensopgave om den personlige vinkel på Danmarks krige. Det kom der denne artikel ud af:

 

Kaptajn Søren Sjøgren var udsendt i både Irak og Afghanistan. Han mener bestemt, at krigene gør en forskel.

Af Louise Berg Petersen

Søren Sjøgren har et billede af en ung Afghansk pige. Han tager det nogle gange frem og viser, når han fortæller og holder foredrag om krigen i Afghanistan. Pigen bor i et område, der før de danske soldaters ankomst, blev regeret af Taliban. Søren Sjøgren var som delingsfører med til at fjerne Taliban fra området, og han husker tydeligt den lille pige efter operationen:

”Hun gik rundt og viste os alle sammen, at nu var hun i gang med at lære tal og bogstaver,” fortæller han og fortsætter:

”Man kan tale nok så meget om kvindefrigørelse, men hvis ikke man kan læse tallene på pengesedlerne, så kan man slet ikke blive frigjort.”

Og det er vigtigt for Søren Sjøgren at fortælle de gode historier:

”Der har været en masse grumme historier om krigene i Irak og Afghanistan, men for hende, der nyttede det noget,” fortæller han.

 

 
 

Kæmper for værdier og venner

Krigen i Irak og Afghanistan kædes ofte sammen med krigen mod terror. En krig, der har haft stor betydning siden terrorangrebene på USA den 11. September, og som mange mener er grunden til, at USA og De Allierede valgte at gå ind i Irak. Spørger man ind til, om Søren Sjøgren føler sig som en del af krigen mod terror, er svaret:

”Jeg opfatter det ikke som krigen mod terror. Jeg opfatter heller ikke mig selv som en krigsførende part. Jeg tror mere, at det er idéen om at være noget for andre.”

Det er historien om pigen et godt eksempel på. Men Søren Sjøgren fremhæver, at det særligt er noget andet, der er vigtigt, når man går i krig:

”Det handler i høj grad om at være noget i forhold til sine kammerater. Der er et enormt kammeratskab. Det bliver sådan lidt kliche-agtigt, at man kæmper for ham manden ved siden af, men det er faktisk sådan.”

Han nikker dog genkendende til, at soldaterlivet er mere end kammeratskab og det at gøre en forskel. Der er også nogle overordnede idealer, som spiller ind:

”Jeg er soldat, fordi jeg lever i et samfund, jeg mener, der er værd at forsvare.”

 

Krigen i pressen

Opmærksomheden fra den danske presse under Irak og Afghanistan har været stor, hvor forsider om krigen ofte pryder de danske blade. De er dog ikke altid rare at læse, siger Søren Sjøgren:

”Der kan være meget meget kort mellem en handling i Afghanistan til en forside i Danmark. Tingene kan tages ud af en kontekst og blive blæst op til et eller andet stort”, fortæller han.

”Man bliver en smule stødt, når der er store overskrifter, hvor der står at os soldater er ubehagelige mennesker”, kommer det ærligt fra den tidligere udsendte.

 

Krigen nytter noget

Men på trods af store overskrifter i hjemlandet mener Søren Sjøgren, at både krigen i Irak og Afghanistan bestemt har nyttet. Det er dog mest på det nære plan:

”På et helt mikroplan har jeg kunnet se både i Irak og i Afghanistan, at vi har flyttet noget for de mennesker, vi har mødt. Tilstandene er ikke gået fra dårligt til godt, men de er gået fra dårligt til lidt bedre,” forklarer Kaptajnen.

Efter sin hjemkomst, har Søren Sjøgren haft bedre tid til at reflektere over sin krigsdeltagelse på et mere overordnet plan:

”Jeg kan da godt sidde en gang imellem og tænke: Hvad kan det nytte? Men jeg vender tilbage til det nære, til de mennesker jeg var i kontakt med, og de muligheder vi har skabt.”