Søren Sjøgren

Følg mig! Fordi du som leder bliver bedømt på hvad du gør – ikke hvad du siger.

De bedste militære førere har én ting til fælles: de leder deres tropper fra fronten. De deler vilkår med deres soldater. De sparer ikke dem selv. De beder aldrig en underordnet om at udføre en opgave, som de ikke selv ville være villige til at løse. Og i kamp placerer de dem selv fysisk i skudlinjen, skulder til skulder med de soldater de har kommandoen over.

Men hvad er det der gør at det virker så godt?

I artiklen vil jeg klarlægge hvordan:


En gruppe kampsoldater bevæger sig under beskydning over åbent terræn. Den anden soldat i kolonnen er deres leder; en af mine gruppeførere i Afghanistan.

Billede: Et snapshot fra en af mine soldater hjelmkamera under operation Panterens Klør, Helmand Provinsen, Afghanistan, 2009.

Hvem ville du følge?

Tænk over det. Hvem ville du helst følge:

Vi ville følge den leder, som vælger at kæmpe sammen med os. Den leder som er en del af teamet. Ved at placere sig sammen med soldaterne understreger lederen vigtigheden af den opgave de udfører. Han viser også at soldaterne at deres liv ikke er mindre værd end hans eget. Når lederen på denne måde deltager i ildkampen forøges chancerne for at enheden kæmper som et team.

 

Lederen er en del af holdet.

Ledere er ikke svævende over deres hold; de er en del af det. Den militære leder er afhængig af at sine soldater udfører deres del af opgaven. Lederens opgave er lederskab. Maskingeværskyttes er beskydning af fjenden. Ingen af de to er vigtigere end den anden: begge er afgørende for at opgaven kan blive løst. At deltage på lige fod giver dig soldater som er villige til at yde en ekstra indsats når der er påkrævet. Fordi du viser dem at du er klar til at gøre det samme.

 

Få en bedre forståelse af situationen

Den leder der virker ude blandt sine soldater, vil ved selvsyn kunne danne sig et indtryk af situationen. De mange lag i kommunikationen, der ellers kan være i en organisation omgås. Lederen vil kunne få information ufiltreret hvilket mindsker risikoen for misforståelser og for forkerte ordrer baseret på forkert forståelse af situationen.

Det betyder også at lederen ofte vil være nødsaget til at bevæge sig mere end den enkelte soldat på kamppladsen. Lederen opgave er at være det hvor afgørelsen skal træffes, der hvor det er sværest. Det er der, der er brug for beslutninger og det er der der er brug for moralsk opbakning til de soldater, der skal udføre opgaven i praksis.

 

Reducer stress

I kamp er er frygt et vilkår. Et high-performance team er bedre til at håndtere stress end en tilfældig gruppe af individer. En enhed uden leder vil i kamp have en langt højere sandsyndlighed for at falde sammen end en enhed med en leder som leder fra front og samtidig evner at være “cool under fire”. Personligt er min oplevelse af de bedste førere i kamp jeg har haft under min kommando netop var dem, der evnede at agere rationelt i en ildkamp. Ved at gøre det kunne de projecere noget af deres ro over på soldaterne. Ved at føre ved det personlige eksempel fra fronten gav mine ledere soldaterne noget at kunne efterligne i kampens hede.

Dermed kan vi reducere påvirkningen fra kampstress og øge evnen til at træffe velovervejede beslutninger selv i kamp.

 

Er det farligt at lede fra front?

Under Yom Kippurkrigen i 1973 mellem Israel og dets arabiske naboer var de højeste tabstal blandt israelerne deres kampvognskommandører. Som ledere var de nødt til at blotte dem selv for at få et overblik der satte dem i stand til at træffe de rigtige beslutninger. Lederen der leder fra front på den moderne kampplads udsætter også sig selv for en højere risiko.

Men hvad er alternativet? En enhed med mangel på lederskab, mangel på tillid og mangel på holdånd. En enhed som måske ikke er vil være i stand til at nå sine mål. Lederens job er at påtage sig ansvaret også selvom det er både svært og farligt. Soldaterne forventer det af dig.

Ved at lede fra front vil du øge chancen for at skabe en mere effektiv kampenhed og dermed sænke risikoen for alle soldaterne i enheden. Dig selv inklusiv.

 

Kan man være for meget til stede?

Selvom du vælger at lede fra front, så må det ikke udvikle sig til mikromanagemen. Dine underfører skal have plads til at udfolde sig selvstændigt. Den leder som personligt bemander maskingeværet for at vise vejen frem fejler. Ved at engagere dig for meget i enkeltdele på niveauer et stykke under dit funktionsniveau risikerer du at miste overblikket. Husk at det er lederens ansvar at skabe de bedste betingelser for at andre kan gøre deres arbejde. Men i kamp og andre stressfyldte miljøer er det let at blive revet med.

Tag tre dybe indåndinger og fokuser på hvorfor du er her. Før dine soldater.

 

Ledere bliver bedømt på hvad de gør – ikke hvad de siger

At føre fra front, at vise vejen og lede ud fra devisen “Følg mig!” er ikke bare et karakteristika for ledelse i kamp. Det er i min optik grundlaget for al ledelse. Selv i hverdagssitiationer som leder vil du blive bedømt på hvordan du agerer – ikke hvad du siger. Og at skrive lange afhandlinger om hvad man vil gøre som leder eller hvad man bør er langt lettere end at gøre det.

Det sagt, så handler ledelse om handling. Ikke om at snakke.

Rejs dig. Vis dine medarbejdere vejen. Før fra fronten hver eneste dag.

 

En engelsk version af artiklen er tidligere udgivet her.

Exit mobile version