Nåede vi vores mål i Afghanistan? Var strategien den rigtige? Spørgsmålene rejses naturligt i sommeren 2013, hvor hovedparten af de danske kampsoldater trækkes hjem.
Debatten er vigtig, men præmissen skal være at vi ønsker at blive klogere på krigen; at kunne anvende erfaringerne fra Afghanistan næste gang vi bliver sendt afsted.
Danske soldater på patrulje i Afghanistan, sommer 2009.
Kritik af indsatsen i Afghanistan
I et blogindlæg på Politiken angreb den radikale politiker Zenia Stampe d. 16. juli indsatsen i Afghanistan. Hendes budskab var at krigen var rigtig, men strategien forkert. Reaktionerne var lige så forudsigelige som ubrugelige: Flere debattører brugte lejligheden til at gå efter Stampe i stedet for at forholde sig til indholdet. De mest konstruktive kunne udråbe en “Sejr i Afghanistan“.
Det virker som om at vi ikke ønsker at forholde os til hvad vi har været og er en del af. Ofte med et misforstået argument om respekt for soldaterne og deres pårørende. Men Stampes kritik af indsatsen i Afghanistan er ikke grebet ud af den blå luft: Allerede i 2011 kritiserede Mikkel Vedby Rasmussen den og pegede bl.a. på manglende eller skiftende målsætninger herunder manglen på et politisk end state, en ønsket sluttilstand efter krigen, som årsager til at vi ikke nåede så langt som vi ville. Flere andre analytikere er kommet til samme konklusion.
Fokus for kritikken har ofte været på krigen, underforstået soldaternes rolle. Men det militære er kun en af mange strenge, der skal spilles på hvis oprørsbekæmpelse skal lykkedes. (Gen-) opbygningen af det civile samfund er næppe en opgave som soldater er de bedste til. Den samlede indsats kaldes samtænkning. Disciplinen er svær. Netop derfor bør indsatsen evalueres.
Præmis for debatten
Debattens formål skal være at blive klogere på krigen og på hvad der skal til for at få succes med oprørsbekæmpelse. De mennesker, som har truffet de afgørende beslutninger i perioden om indsatsen og strategien i Afghanistan har efter min overbevisning gjort det efter bedste evne: De har truffet de bedst mulige beslutninger med de informationer de havde til rådighed.
Debatten skal ikke gå ud på at finde “de skyldige”, hovere over “hvad-sagde-jeg” eller være bevidstløse gentagelser af en bestemt politisk overbevisning. Det ville klæde os alle at pakke de forudindtagede holdninger væk for en stund, og dernæst tage et objektivt kik på krigen og dens resultater.
Sejr eller nederlag?
Virkeligheden er mere nuanceret end en simpel diskussion om sejr eller nederlag. Vi har opnået en lang række resultater, men vi har også betalt en stor pris: På bagkant har vi derfor behov for at evaluere indsatsen, målsætningen og strategien. Det kræver en debat hvor konklusionen ikke er skrevet på forkant af en politisk overbevisning, men en debat hvor vi åbent evaluerer de faktiske forhold.
Gjorde vi en forskel i Afghanistan?
Jeg er stolt af den indsats jeg og mine soldater har været med til i Afghanistan. Vi har opnået og opnår stadig store resultater. Som udsendt kampsoldat i 2009 kunne jeg selv se udviklingen i Geresk by. Jeg kunne se piger og drenge begynde i skole i de områder, hvor vi fortrængte Taliban fra.
Indsatsen nyttede. Det gav mening dengang. Det giver stadig mening. Det var ikke forgæves.
Vi skylder at debattere
Selvom vi gjorden en forskel har vi stadig behov for at lære af vores indsats i Afghanistan. Et politisk flertal lader til at være enige om at de danske soldater også i fremtiden skal bruges til at føre en aktivistisk udenrigspolitik. I næste konflikt står jeg igen med mine kolleger ude i felten for at løse den opgave vi bliver pålagt. Det mindste vi som samfund kan gøre er derfor at lære af vores krige og dermed give os selv de bedste muligheder for at gøre en forskel for de mennesker, som vi ønsker at hjælpe.
Lad os lægge fordomme, forudindtagede holdninger og selvpromovering på hylden for en stund. Den største synd vil være at undgå debatten. Både for politikere, befolkning og for soldaterne selv.
Yderligere læsning:
- Zenie Stampe: Vi må lære af krigene i Irak og Afghanistan, Politiken 17. juli.
- Regeringen vidste fra start, at Afghanistan ville fejle. Interview med Mikkel Vedby Rasmussen 2. september 2011.
- Tidl. forsvarschef: Zenia Stampe har fået hedeslag, Berlingske 16. juli.
- Politisk flartal: Danske soldater skal udsendes igen, Politiken 14. juli.
- Kronik: Gør de danske soldater en forskel? af Robert Petersen, Politiken 21. juli.
- Danmark må erkende nederlaget i Afghanistan, Politikens leder 21. juli.
- Reaktion på Zenia Stampes indlæg og efterfølgende debat på Facebook, 16. juli.